Det blev en lidt urolig nat. Måske på grund af støjen fra jernbanen.
Det skulle vi jo ellers være vant til hjemmefra, men lyden var lidt mere kraftig her. Parkeringspladsen var ikke fyldt med biler, da vi vågnede men det viste sig, at den ene ”virksomhed” var en børnehave. Så var det slut med at tisse i buskadset bag vognen ☺
Morgenmaden blev tryllet på bordet. Jeg har lidt dårlig samvittighed over, ikke at hjælpe så meget til med det køkkenlige. Men så snart jeg vågner, forsøger jeg at blive ajour med dagbogen og ofte må jeg også tage et nap med dagbogen, mens de andre spiser færdig. Men de fleste morgener når jeg da at være med på opvaskeholdet. Det hjælper lidt på samvittigheden ☺
Kl. 10 kørte vi ind til centrum af Pekukohe, så Kirsten og Marie kunne få lov at lufte shoppinggenet. Det var en hyggelig lille tur. Det er meget typisk, at selv i byernes centrum er bygningerne lave og oftest kun på 2 etager. Det må være fordi landet hyppigt er udsat for jordskælv. Det er vores lommefilosofi…
Da vi havde stavret rundt i byen – og jeg havde haft held af, at købe et Telecom SIM-kort til telefonen, så vi var online – fandt vi en cafe, hvor vi kunne få fish & chips. Det ville Kirsten og H.C. gerne prøve, inden de skulle hjem igen. På bordet kom 4 portioner med kæmpestore fisk og pommes frites, som mætte os alle. H.C. og jeg havde held af, at smage Black Beer fra fad. Det var ikke så ringe!
Næste stop var byens Countdown supermarked, for at få fyldt lagrene op igen. Det var en meget stor butik og vi slæbte en stor indkøbsvogn med varer derfra. H.C. havde betalt for frokosten og vi skulle sørge for aftensmaden – et godt stykke Angus sirloin beef.
Klokken var omkring 2, da vi satte snuden mod Auckland og den Top-10 campingplads, der ligger syd for byen. Her blev vi indlogeret for en nat, fik vandbeholdningen fyldt og affaldvandet fra – og så var der fyraften! Hvilket betyder en kold øl i solen. Den var dog så kraftig, at vi hurtig fortrak til skyggen.
Efter lidt bad, rengøring og for Kirsten og H.C.’s vedkommende pakning, var vi klar til deres sidste måltid med os på New Zealandsk grund. Bøffen var ikke helt så god, som den mørbradbøf, vi havde fået for en lille uge siden. Men det smagte nu fint og de lokale majs er helt vild gode og søde – og store! Det er et helt måltid i sig selv og de smager lige godt, om de er kogt eller grillet.
Kl. 21:30 blev Kirsten og H.C. afhentet i taxi, for at køre til lufthavnen. Det er altid vemodigt at sige farvel til nogen, man har haft en god og intens oplevelse sammen med. De virkede nu glade og tilpasse og jeg tror, at de var ved at være klar, til at komme hjem efter en kæmpeferie. Marie og jeg skulle til at omstille os til, at modtage de næste gæster fra Danmark.
Så eftermiddagen var også blevet brugt til at få vasket sengetøj og gøre autocamperen klar til de nye gæster. Ved 23-tiden var vi klar til at gå i seng. Næste morgen kl. 7:30 ville svigermor Ella og vores gode ven Torben ankomme til Auckland lufthavn. De skulle bruge ca. 3 kvarter på, at komme igennem formaliteterne, så ved 8:15 tiden skulle vi sørge for, at være i ankomsthallen.
Natpisseren holdt enligt møde – Marie holdt sit eget møde lidt senere på natten, men hun snød og brugt toilettet i autocamperen ☺